Konfirmation

Hvorfor konfirmation?

Konfirmation betyder bekræftelse, og konfirmation er en bekræftelse af dåben.

For at blive konfirmeret skal man være døbt og gå til konfirmationsforberedelse.

Er du ikke døbt som lille, og ønsker at blive konfirmeret, skal du blot aftale med præsten, at du skal døbes inden konfirmationen.

For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller ’gå til præst’, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål.
Læs mere om konfirmation her. 

Konfirmandtilmelding

Klik her [link] for at tilmelde dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation.
Bemærk: Der kan kun tilmeldes til næste års konfirmation.

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen med MitID.

Hvis dit barn er døbt i udlandet eller i et andet kristent trossamfund, skal du uploade en kopi af dåbsattesten.

Hvis du ønsker at tilmelde dit barn senere, eller har brug for hjælp, så kontakt os her Kontakt – Aale Linnerup Kirker
Der er nogle ting, man skal tage stilling til, når man tilmelder til konfirmation. F.eks. Fototilladelse, offentliggørelse af navn osv.
Hvis en konfirmand er 15 år eller fylder 15 år i løbet af perioden, hvor der er konfirmationsforberedelse og konfirmation, skal konfirmanden også selv give samtykke. Dette gøres på blanket som afleveres ved konfirmationsforberedelsen.

Gode ting at vide inden du begynder tilmelding:

Konfirmationsforberedelse for Aale og Linnerup sogne sker ALTID i Aale sogn.
Dvs. at hvis man bor i et andet sogn end Aale, så skal man vælge forberedelse i et andet sogn end bopælssogn, og der skrives Aale sogn, Hedensted kommune.

Det er Sognepræst Maria Bech Tuominen der har forberedelse, og konfirmationer, i Aale og Linnerup sogne.

Der er konfirmation i Aale og Linnerup kirker på nedenstående datoer.

Datoer for kommende konfirmationer:

Linnerup kirke kl. 9.00
Aale kirke kl. 11.00

  • Lørdag den 1. maj 2027
  • Lørdag den 6. maj 2028
  • Lørdag den 5. maj 2029

Konfirmandkommunikation vil være det sted, I fremover kan holde jer orienteret om arrangementer herunder udflugter, forældremøder m.m. – I vil få en besked enten på SMS eller E-mail, når der er nyt.