– Vrads Herred
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1994. – The church seen from the south-east.
Kirken er formodentlig viet S.Peter (jfr. klokke). Sognet er nævnt første gang 1489, kirken 1499 og igen 1524, da den ydede 10 mark til Frederik I.s eks-traskat, den såkaldte landehjælp. I hvert fald i senmiddelalderen stod kirken under »beskyttelse« af bispen i Århus, som dels forsvarede dens gods 1499, dels betalte »provstegæsteri«, dvs. honorar for prov-stens revision af kirkens regnskab.
Med reformationen er kirken da overgået til kronen, og i årene herefter er præsten kommet i økonomiske vanskeligheder, efter at præstegården var bortskiftet; 1553 måtte kongen tildele ham sin part af tienden. Denne ordning kunne dog ikke afhjælpe, at kaldet var blevet for ringe. 1632 forordnede Christian IV, at præsten for altid skulle oppebære kirkens tiende samt yderligere kirketienden af Nørre Snede, når den blev ledig. Fire år senere slap embedet endvidere for at betale for bispevisitats. I denne periode var kirkebygningen i meget dårlig stand; 1621 beskrives den som »ganske arm og forfalden«, og i 1630rne skulle velhavende kirker yde den hjælp (s. 4311). Svenskekrigene bedrede ikke forholdene.
1743 solgte Christian VI kirken til kammerassessor Jens Jørgen Bredal på Hammergård (i annekssog-net), og den fulgte herefter denne gård til 1770, da den efter auktion overgik til Christian Poulsen på Lønsgård (i sognet). Allerede 1772 videresolgte denne kirken til kammerherre Holger Sehested på Bjerregård (i nabosognet Åle). Kirken forblev under denne gård til dens udstykning 1791, da kirken erhvervedes af lokale gårdmænd. Den var herefter i privat besiddelse helt frem til 1. april 1969, da den over-gik til selveje.
Før reformationen synes Linnerup sammen med Tørring og Hammer at have været anneks til Åle i et firesognspastorat. Senest 1553 blev den hovedsogn for Hammer, indtil den 1911 blev anneks til Åle.
1995: Linnerup sogn indgår (siden 1971) i Haderslev stift og ligger i Tørring-Uldum kommune, Vejle amtskommune.
I det flade område nord for den store krumning på Gudenåens øvre løb ligger kirken frit midt-vejs mellem landsbyerne Linnerup og Hjorts-vang (jfr. fig. 29). I hvert fald i nyere tid har Hjortsvang haft den mest omfattende bebyg-gelse, hvoriblandt det lille sogns præstegård.
Kirkegården, som 1909 er udvidet betydeligt mod øst, hegnes af stendiger, der er sat op i 1970erne og 1980erne, undtagen på en strimmel i øst. Hegningen omtales første gang 1708, da stenene mange steder var skredet ned. Samtidig „med udvidelsen approberede ministeriet, at stengærderne blev sløjfet og erstattet af dyrehegn med »jernstandere støbt i beton«, på in-dersiden suppleret med tjørnehæk. En rest af trådhegnet er bevaret i østre skel.
Hovedindgangen sidder i vest ud for tårnet og består af jerngitterfløje ophængt på granitstolper, hvor udførelsesåret 1974 er indhugget på den søndre. I sydsiden ved overgangen mellem kirkegårdens to afsnit er der en tilsvarende adgang, og i tilslutning til redskabshus og materialeplads i øst benyttes en af de ældre porte, hvis fløje hænger på jernstolper, kronet med kors i cirkel. Indgange omtales tidligst 1674-75, da der udførtes to nye »stætter og låger«; 1708 synes hovedadgangen at have været i nord, hvor en port med låge var »øde og forrådnede«; tilsvarende gjaldt en låge i syd. 1747 konstaterede synet, at port og stætter var helt væk. 1894 skulle lågerne fornyes.
Bygninger m.v. på kirkegården. I det nordvestre hjørne ligger et teglhængt, hvidkalket hus med ligkapel, fyrrum, kontor o.a. , rejst 1971 efter tegning af Hans Vinther og R. D. Roldsgaard, udvidet 1988. På samme sted lå tidligere et †kapel, tegnet af V. Norn 1938; muligvis havde også det en forgænger, idet man 1909 tænkte sig at opføre et ligkapel for det beløb, der kom ind ved salget af stenene fra det fjernede dige.
†Klokkestabel, benævnt klokkehus, »bygget for sig selv, af træ med tag af fjæl«, opførtes 1674-75, da »tårnet ikke kunne holde til ringningen« (jfr. nedenfor); 1708 var det »forrådnet«, hvorfor klokken var taget ned. 1822 ønskedes »skuret« (halvtag) over klokken fornyet, 1831 gjaldt det en »klokkestol«, og 1849 skulle taget udskiftes på »begge sider af klokkestilladset«. I følge synsprotokollen 1862 var dette knap 6m højt og stod øst for kirken.
Træbeplantningens mest markante træk er det østlige afsnits lund af elm, røn og ahorn, der mod den egentlige kirkegård afgrænses med bøgehæk; i øvrigt flankeres tårnet af et par aske-træer. Som en rest af nordsidens trærække, der fældedes i 1970erne, står to nedskårne elme ved overgangen mellem den ældre del og udvidelsesafsnittet.
Brolagt forplads ved kirkens hoveddør hæn-ger sammen med fortov omkring bygningen og gange til kapellet. Planering af arealet og anlæggelse afgange og fortov var på tale i 1860erne, men arbejdet udsattes til efter bygningens nedenfor omtalte restaurering.
BYGNING
Bygningen, der består af kor og skib med tårn i vest, hvor indgang og forhal er placeret, er i alt væsentligt en nyopførelse fra sidste halvdel af forrige århundrede, skib og tårn fra 1866, koret fra 1880. Fra den ældre kirke er kun korets indre i behold. Ombygningen, der i samtiden benævnes »gennemgribende restaurering« og »ommuring«, er gennemført med en sådan radikalitet, at bygningsbeskrivelsen nedenfor reelt deler sig i to afsnit. Kirkens orientering har en mindre afvigelse mod syd.
Den ældre, kullede kirke har været en beskeden bygning, mindre end den nuværende, idet skibets længde kun var knap 12 m; dets bredde og størrelsen på koret svarede til det eksisterende. Til denne kirke, hvis kor blev overhvælvet i senmiddelalderen, har knyttet sig et flere gange fornyet †våbenhus af bindingsværk og en †tagrytter, der antagelig sad over skibets vestgavl og vist forsvandt i begyndelsen af 1700rne.
Såvel korets som skibets mure var udvendig af granitkvadre på skråkantsokkel, indvendig af marksten. Af oprindelige enkeltheder kendes kun korets østre vindue, der er omdannet og står som en indvendig niche (123×82 cm i vægplanet med bund 197 cm over det nuværende gulv).
Ændringer og tilføjelser. Omkring år 1500 er i koret indbygget et halvstens krydshvælv af sædvanlig art. Det hviler på falsede hjørnepiller, mellem hvilke skjoldbuerne er muret over ve-derlag, der angives ved fremkraget skifte. Halv-stensribberne er retkantede, og i rummets hjør-ner er afløbshuller.
Fig. 2. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1995. – The church seen from the north-west.
Et †tårn nævnes tidligst 1616, da en del af taget var væk; inventarium 1661-6218 oplyser, at klokken hang i tårnet. Der udførtes reparationer af tagværk og tække med tømmer og sten 1683-8424 og 1708, og 1722 noterede synet nedfaldne tagsten. Den antagelse ligger nær, at »tårnet« dels har været en †tagrytter, der synes fjernet engang i 1700rne, dels har været en be-tegnelse for skibets vestre ende, anvendt endnu i årene umiddelbart før ombygningen i forrige århundrede.
†Våbenhus på sydsiden nævnes tidligst 1668-69, da en tømrer tog det ned og satte det op igen, hvorefter en murer færdiggjorde arbejdet. Åbenbart har det været et hus af bindingsværk, som blev repareret eller fornyet gentagne gange, før det overflødiggjordes ved kirkens store ombygning. 1747, da der intet våbenhus var, blev dets nødvendighed, særligt for kirkegangskonerne, understreget med henvisning til kirkens beliggenhed på åben mark. 1708 og 1803 nævnes, at taget var tækket med fjæl, og 1852 ønskede synet gulvets kamp afløst af mursten.
Kirkens vedligeholdelse efter reformationen er tidligst omtalt 1616, da loftet var råddent, og der skulle indlægges to bjælker for at holde murene sammen. 1633 var bygningen så brøstfældig (jfr. s. 4309), at bisp og lensmand blev pålagt at undersøge sagen og i overensstemmelse med periodens praksis anmode formuende kirker i Silkeborg len om støtte; et par år senere rykkede kancelliet for en indstilling; sagens videre forløb kendes ikke. Forskellige murreparationer fandt sted i 1670erne, før synene i første del af 1700rne påpegede en række alvorlige mangler, blandt hvilke særligt nævnes skibets svært ud-skredne langsider og et loft, som stort set var øde. Ved sin endelige overtagelse 1743 satte Bredal (s. 4309) øjensynlig kirken i stand, men nogle år efter var det atter galt, og 1749 nævnes, at der ved herredstinget var ført sag imod ham på grund af kirkens brøstfældighed. På provstens foranledning iværksatte kammerherre Sehested (s. 4309) 1775 en grundig istandsættelse, og 1803 skulle vestgavlen ommures.
Fig. 3. Tværsnit i skibet set mod øst. Målt af John Bennetzen 1989, tegnet af KdeFL 1995. – Cross-section of the nave looking east.
Ombygningerne 1866 og 1880. Da man 1864 stod foran fornyelse af det ovenfor omtalte †våben-hus, hvortil der var indkøbt materialer, viste det sig, at skibets søndre mur var så »ustabil«, at en hovedreparation skønnedes uomgængelig. Herefter blev man opmærksom på andre behov og fremsatte ønsket om, at hele sydmuren nyopførtes i mursten (ligesom det allerede var tilfældet med vestgavlen), idet man bemærkede, at kvadrene jo kun var »halvkantede«. Næste års syn besluttede at underkaste skibet en »gennemgribende restaurering«, der imidlertid blev mere omsiggribende end planlagt, da arbejdet gik i gang 1866. Resultatet, som fremgår af den stående bygning, bestod grundlæggende i skibets forlængelse med ca. tre meter mod vest samt tilføjelse af et tårn. Alle de ældre mure, indbefattende den østre, nyopførtes under genanvendelse af skråkantsoklen og således, at de oprin-delige granitkvadre anbragtes forneden i facaderne. Resten opmuredes med almindelige mursten i krydsforbandt.
Fig. 4. Plan 1:300. Målt af John Bennetzen 1989, tegnet af KdeFL 1995. – Ground-plan.
Langsiderne, ligesom senere på koret, kronedes med en stram falsgesims med tandsnit af udkragede kopper. På tårnet, under det opskalkede pyramidespir, forløber et savskifte i gesimsens nederste led.
1879 foreskrev synet fornyelse af korets tag og gavl, hvilket det følgende år afstedkom en fuldstændig ommuring i tegl af det ydre, mens det indre kun berørtes i mindre omfang. Herved bibragtes den teglhængte helhed en høj grad af harmoni med ens, nærmest æselrygbuede vinduer og kamtakker på gavlene. Med jerncifre læses på tårnets vestside »1866«, på korgavlen »1880«, og her sidder desuden en støbejernsplade, inden for hvis ramme med versaler er skrevet »Opbygt af Linnerup sogns beboere 1866«.
Skibets tredelte loft, med tre rektangulære felter i den midterste sektion, benævnes 1867 en hvidkalket tøndehvælving, der 1892 beklædtes med brædder, efter at synet året før havde ytret utilfredshed med en blå farve. I dag er det gråmalet i flere nuancer.
Fig. 5. Indre, set mod vest. NE fot. 1994. – Interior to the west.
1904-05 afrensedes granitstenene i koråbningens sider for kalk, og »bjælken og brædderne på buen« skulle fjernes og erstattes af murværk i forbindelse med den samtidige dekorering af triumfvæggen (s. 4316). 1960 gennemgik kirken en hovedistandsættelse under ledelse af Holger Sørensen, R. D. Roldsgaard og Hans Vinther, Brædstrup.
Gulvene, der dels er fornyede, dels omlagte 1960, består i koret af kvadratiske teglfliser, i skibet af gule sten på fladen og i forhallen af gule, sekskantede murstensfliser. Stolestadernes †bræddegulv var et resultat af synets forslag 1929. Omtaler fra første halvdel af 1700rne angiver, at der dengang lå mursten; det samme var tilfældet umiddelbart før ombygningen.
Vinduerne, der som nævnt tilhører ombygningerne i forrige århundrede, fik i begyndelsen af 1970erne udskiftet sine støbejernssålbænke. I den ældre kirke var der i følge synsprotokollens beskrivelse 1862 tre vinduer i koret og tre i skibet. 1668-69 »optog« mureren to »på kirkens østre ende«.
Tagene er teglhængte på fyrretagstole opsat ved kirkens store ombygning. Forgængeren var ligeledes teglhængt, hvilket tidligst fremgår 1668-69. Siden da meldes om nedblæste sten, utætheder og reparationer, navnlig i første halvdel af 1700rne. Umiddelbart før ombygningen var tagstolene af fyr.
Opvarmning siden 1980 ved luftindblæsning og fyr i kapelbygningen. Synet besluttede 1891 at anskaffe en †kakkelovn, der opstilledes i for-hallen og fornyedes 1913; 1937 og 1960 afløst af †kaloriferer.
Fig. 6. Indre, set mod øst. På triumfvæggen †kalkmalet dekoration fra 1905 af Frantz Hansen (s. 4316). Ældre fot. i NM. – Interior to the east. On the east wall of the nave a †mural painting, 1905, by Frantz Hansen.
Tårnets tagpyramide krones med korsafslut-tet stang, prydet med volutbøjler og kugle; den går tilbage til hovedistandsættelsen 1960, da en lignende stang, antagelig fra 1866, med †vindfløj blev taget ned. Denne stang opbevares i kirken.
KALKMALERIER
Ved kunstmaler Eigil Rothes generelle hvælvundersøgelser 1902 i Tyrsting og Vrads herreder fremkom i koret på ribber og buer samme senmiddelalderlige dekoration som på egnen i øvrigt. Det fremdragne blev ikke anset for bevaringsværdigt, men havde imidlertid vakt så megen opmærksomhed hos provst og menighed, at man besluttede på egen bekostning »at lade kirken dekorere i samme stil og med benyttelse af de fremdragne levninger af gamle dekorationer«. 1905 foretog dekorations-maleren Frantz Hansen, Ålborg, en restaurering, der nærmere bestod i en genopmaling oven på en nyhvidtning, dog efterlodes »lykke-hjulets« små personer udsparet i nykalkningen. 1961 blev korets hvælvdekoration genrestaureret af Egmont Lind.
O. 1905 udførte Frantz Hansen en ny †udsmykning over korbuen (jfr. nedenfor); der maledes tillige †ornamenter over indgangsdøren samt over skibets vinduer forestillende evangelisternes tegn. Allerede 1915 ønskedes dekorationen restaureret, hvilket imidlertid ikke skete. I stedet malede Johan Thomas Skovgaard 1924 den nu stående freskodekoration. Den øvrige udsmykning blev overkalket o. 1960.
Korets hvælvdekoration (fig. 8 og 26), fra 1500rnes første fjerdedel, er formentlig udført af den såkaldte Liljemesters malergruppe, men med variationer i detaljerne i forhold til de tidligere omtalte (jfr. bl.a. Nørre Snede, s. 4230) og mere beslægtet med udmalinger i Tørring (Vrads herred) og Ørum (Vejle amt). Farverne er de vanlige rødbrune og gråsorte.
Fig. 7. Indre set mod øst. Dekoration på triumfvæggen, udført 1924 af Johan Thomas Skovgaard (s. 4915) Mogens Larsen fot. 1991. – Mural painting on the east wall of the nave, 1924, by Johan Thomas Skovgaard.
På alle ribbesider og på buernes forkanter er malet sparrer, de førstnævnte ledsaget af krabbeblade, de andre af en siksakbort; over gjordbuen ses i stedet en dobbelt bort med krydser. Over buetoppene danner siksakborten en trekant, hvorunder ses Liljemesterens sædvanlige treblad samlet omkring en lille ring. I hver hvælvkappe er en stor roset (fig. 8) med siksakramme omkring sparreblade samlet om mindre roset med trompetblade. Den østre roset (fig. 26) optræder tillige som lykke- eller livshjul (jfr. s. 4230), idet der omkring den er anbragt fire små personer, gråklædte, med rødttegnede ben og hår, der demonstrerer lykkens omskiftelighed. Som vanligt for denne fremstilling skal den følges i solens retning, til venstre en stående person, øverst en siddende, til højre en med ryggen mod hjulet på vej nedad, og nederst en liggende. – Kappernes fire ventilhuller har rødmalede, rektangulære rammer med lille halvbue til hver side. Hvælvpillernes sekundære rødmaling med cementfugning blev 1961 afrenset og afløst af hvidtning.
Hele triumfmurens vestside er 1924 udsmykket med en stor freskodekoration (fig. 7) udført af Johan Thomas Skovgaard. Under loftet løber en hvid bort, der med rødmalede versaler forklarer motivet med et citat fra SI. 42,1 »Ligesom en hjort skriger efter vand – saa skriger min sjæl til dig o Gud«. En rødttegnet siksakbort, efterlignende korets, afgrænser feltet mod ydervæggene og forneden. Over korbuetoppen ses en cirkel, der indrammer et latinsk kors omgivet af syv stjerner samt under tværarmen alpha og omega; alt gulmalet. Borten langs buens forkant har skiftevis blå bølgestriber og en grøn plante, bølgerne markerende vandet, som to store brune hjorte ved siderne drikker af. I nord er det en hind, i syd en buk med et stort gevir, begge stående på det grønne græs, hvori der vokser en lille, grøn plante. Bagved dem vokser et stort træ, i nord grønt, hvoromkring flyvende eller siddende fugle, i syd skyder det brune vintræ frodige ranker med mange blade og store, blå vindrueklaser. Hele baggrunden er stærkt blå. I sydøstre hjørne forneden ses signaturen »1924. J. Th. Skovgaard«.
Fig. 8. Kalkmaleri, i korets hvælv, fra 1500rnes 1. fjerdedel, antagelig udført af »Liljemesteren«s malergruppe (s. 4314f.). NE fot. 1994. – Mural painting on the vault of the chancel, from 1500-25, probably made by the so-called Lily Master’s workshop.
Maleriet er udført med inspiration fra en ældre †dekoration med samme motiv, der nu kun kendes fra et postkort (fig. 6), og som er udført 1905 af Frantz Hansen, der samtidig restaure-rede korets senmiddelalderlige kalkmalerier (jfr. ovenfor). Bueborten og de nedre, afgrænsende borter havde fortløbende bølgestriber, øverst et Jesumonogram. Over buen var et vældigt, liggende ovalfelt, der tilsyneladende yderst til hver side rummede to modstillede, knælende engleskikkelser, set i profil, med fremadbøjet hoved og store vinger. I midten vistnok en korsglorieskive. Ved buens sider sås to stående, brølende hjorte, begge med gevirer. Foran dem voksede en ottetalsslynget træstamme, der nærmest buen skød store, hjerteformede blade og mod ydervæggene slyngede vinranker med store blade og vindrueklaser. – 1915 ønskede man dekorationen istandsat.
INVENTAR
Oversigt. Det lille, fattige sogn, hvis kirke har lidt under dårlig vedligeholdelse fra skiftende ejeres side, har kun bevaret få dele af sit ældre udstyr. Den romanske døbefont er tilsyneladende først tilkommet i nyere tid. Derimod findes en klokke fra 1490(?), der melder om kirkens værnehelgen S. Peter, støbt af Peter Hanssen fra Flensborg. Af en †krucifiksgruppe er kun levnet en Mariafigur fra o. 1500, hvorimod en †figur af Kristus som Smertensmand er forsvundet. En *alterstage af malm fra samme århundrede befinder sig siden 1864 i NM. Alterbordsforsiden fra o. 1610 er blevet bevaret bag skiftende †alterklæder, altertavlen, med maleri, anskaffet 1893. Den enkle prædikestol er fra o. 1725-50.
Alterbordet er en lukket trækasse fra 1863, da det flyttedes 1½ alen frem foran østvæggen. Det har bevaret forsidens renæssance alterbordspanel (fig. 10), fra o. 1610, af eg, der måler 94×164 cm. Det prydes af tre arkadefag, flankeret og adskilt af rammestykker med beslagværk. Arkaderne har kannelerede pilastre og bueslag smykket med attisk slyngbort og små baldakintunger ved buens inderside; i sviklerne fliget treblad. Ge-simsen har æggestav- og tandsnitlister. Bordets glatte endepaneler, affyr, oprindelig egetræsmalede, står nu uden farve. O.1892 blev forsiden efter provstens ønske afrenset for gamle farver, men fremtræder nu efter en snedkermæssig istandsættelse 1991 med sorte fyldinger, gyldne rosetter og bosser samt lidt blåt, rødt og gult.
†Alterklæder. 1682 var forhænget omkring alteret af brunt fløjl »stafferet« med guldknipling, 1716 derimod af »blommet (blomstret), rødt fløjl. 1722 beskrives det som værende af samme slags som messehaglen, dvs. af rød atlask med sølvkniplinger, begge dele »så godt som bortslidt«. 1842 var anskaffet et nyt af »bombasin«, dvs. bommesi (et bomuldsstof). 1858 ønskedes et nyt alterklæde, der 1862 bestod af rødt fløjl.
Fig. 9. Altertavle med maleri, fra 1893, Kristus i Emaus (s. 4317). NE fot. 1994. – Altar-piece with paint- ing, 1893, Christ in Emmaus.
Fig. 10. Udsnit af alterbordspanel fra o. 1610 (s. 4317). NE fot. 1994. – Section of altar frontal c. 1610.
Altertavlen (fig. 9) er et maleri fra 1893, Kristus i Emaus, en kopi efter Carl Bloch, udført i olie på lærred, 118,5×93 cm. Det er indsat i en rundbuet portalramme, af eg, med søjler hvilende på et højt fodstykke. Herpå står med gylden frakturindskrift: »Denne annammer Syndere og æder med dem«. Maleriet er restaureret 1951 af J. Groth ifølge malet indskrift bag på lærredet. 1991 er rammen nystafferet med den rødtonede, grå farve og blågråt fra prædikestolen samt med gyldne profillister. Oprindelig var egetræsvirkningen dominerende, blot med lidt slagmetalforgyldning.
Fig. 11-12. 11. Alterkalk (th.) fra o. 1850, køben-havnsk arbejde. 12. Berettelseskalk (tv.), udført 1863 af Erik Christensen Lind, Horsens (s. 4319). NE fot. 1994. – 11. Chalice (right) c. 1850, Copenhagen work- manship. 12. Chalice for the Sick (left), made 1863 by Erik Christensen Lind, Horsens.
†Altertavler. 1) Ifølge sognepræstens beskrivelse 1808 var i tavlen to siddende kvindefigurer. »Den ene, Maria med barnet på skødet, den anden holdende i hånden en bog, efter hvilken barnet rækker« (antagelig Anna). Under tavlen var »et mindre stykke lignende billedhuggerarbejde«, som »uden tvivl« skulle forestille »Lazari opvækkelse«. Om denne, formentlig senmiddelalderlige (fløj)altertavle med en fremstilling af Maria med barnet og moderen Anna, meddeler kilderne kun, at stafferingen 1725 var »mestendels afslidt«, 1735 »ganske borte«. 1855 var tavlen så slet, at den trængte til at kasseres. Man overvejede at anskaffe en ny, måske leveret af en elev fra Kunstakademiet, antagelig et maleri.
2) 1857 var bestilt et †alterbillede, der rimeligvis blev leveret samme år afmaler Alexandersen i Horsens (jfr. Ejstrup, s. 4194). Det var ifølge Uldall et oliemaleri forestillende Kristus i Getsemane have, »på højre side« (fløj) apostelen Johannes, på venstre apostelen Peter; øverst var nogle malede »slyngfigurer«. Selve tavlen målte 4½x33/4 alen. Løffler karakteriserede 1877 maleriet som et i enhver henseende værdiløst arbejde. 1886 skulle fløjene opmåles efter sognepræstens anvisning og rammen om maleriet fornyes.
Fig. 13. Alterstage af messing, fra 1863 (s. 4320). NE fot. 1994. – Altar candlestick of brass, 1863.
†Figurer fra †(side)altertavle(r), fra o. 1500. 1871 bemærkede synet, at »noget gammelt billedhuggerarbejde« var henlagt på loftet, og at det burde restaureres og anbringes som prydelse på passende steder i kirken. Ifølge Løffler hang der 1877 tre udskårne egetræsfigurer på skibets vestvæg; af en af dem, †Kristus som smertensmand, findes et fotografi fra 1911 (fig. 14). Den ca. 60 cm høje, ret grove figur sidder frontalt på en jordklump. Det kraftige hoved hælder lidt mod højre skulder. Næsen er lang, øjnenes pupiller udboret, håret og det smalle fuldskæg har kun svagt detaljerede lokker; den snoede tornekrone har ingen torne. Armene er krydslagt foran den nøgne overkrop, hænderne har holdt om de nu forsvundne attributter, ris og svøbe. Det smalle lændeklæde er foldet midtfor. Sekundær staffering. – 1911 var figuren anbragt på tårnets loft, men er siden forsvundet.
Den anden †figur, »S. Michael der fælder dragen«, nævnt 1877, omtales endnu 1889 af Uldall, der imidlertid benævner den »S.Jørgen med dragen, i hvis gab han støder lansen«. 1911 bemærkes, at der »i de senere år« skal være bortfjernet eller stjålet en katolsk figur fra kirken. -Vedr. den ovennævnte tredie figur, se Mariafi-gur nedenfor.
Altersølv. Kalk og disk, fra 1800rnes midte, københavnerarbejde af uidentificeret guldsmed. Den 19,5 cm høje kalk (fig. 11) har profileret fod i to afsæt; skaftet består af to forskelligt formede, koniske led adskilt af glat knop med flad, mangekantet midtring. Det halvkugleformede bæger, udadsvejet ved mundingen og med halvlåg, er smykket med graverede, stiliserede blade i et bælte afgrænset af tynde linier. På standkantens skråside ses mestermærket »CL« mellem indprikkede rosetter (fig. 27) samt indprikket: »Vog 19 Lod 1 qnt«. Utydeligt bystempel for København. Den tilhørende disk, 13 cm i tvm., flad og glat, har på fanen graveret et indvielseskors (Georgskors). På undersiden ses mesterstemplet tre gange samt to rosetter som kalkens.
Altersættet er formodentlig anskaffet en tid efter 1838, da Danske Kancelli forordnede, at Linnerup og annekskirken Hammer skulle have hver sin kalk og disk. Året før havde synet nemlig bemærket, at de to kirker var fælles om altersættet, men at hvert sogn ville tilegne sig det som sin ejendom. Sognepræsten og kirkeværgen for Linnerup erklærede imidlertid, at da sognene var små og beboernes antal lidet, kunne begge menigheder godt deles om den ene kalk og disk; problemet henvistes derefter til højere myndigheder. I inventariet for 1862 omtales en kalk og disk af sølv, måske de nyanskaffede.
†Altersæt af tin, nævnt i inventarierne 1681-1722; sidstnævnte år beskrives det som loddet og »ikke tjenlig til nogen brug«.
Fig. 14. Kristus som Smertensmand. †Figur, fra o. 1500,fra †(side)altertavle (s. 4318). Chr. Axel Jen-sen fot. 1911. – Christ as Man of Sorrows. †Figure, c. 1500, from i altar-piece.
Berettelsessæt (fig. 12), 1863, udført af Erik Christensen Lind, Horsens, og anskaffet til fælles brug med annekskirken Hammer. Kalken, 12,5 cm høj, har glat, trompetformet fod og skaft i ét samt lille, glat knop. Det halvkugleformede bæger har spinkel profilstav ved mundingen. Ved fodens yderrand er graveret en bort med skiftevis et glat og et tværriflet felt; et lille, tværriflet indvielseskors støder op hertil. Under bunden ses mestermærkerne »Lind« og »L« for ovennævnte guldsmed (Bøje II, 1982, nr. 6246 og 6240), desuden indprikket skriveskrift: »Tilhøre(!) Linnerup og Hamme(!) Kirker 1863«. I bægeret er indpasset en oblatdåse, der som låg har den glatte disk, 8 cm i tvm., der på fanen har samme indvielseskors som sygekalken. På un-dersiden tilsvarende to mesterstempler, anbragt to gange. I samtidigt læderfoderal med stemplede bladborter.
Vinkander. 1) O.1975 (jfr. Nr. Snede s. 4233), 23 cm høj, under bunden stemplet »Cohr« og »Bunde« (skriveskrift), samt »Linnerup kirke« med graverede versaler. 2) 0.1900, af porcelæn fra Bing & Grøndahl, den vanlige type, sort med guldkors og -kanter. Nu ude af brug ligesom to tilsvarende skåle, erhvervet 1903. – En †alterkande af sort, københavnsk porcelæn, rummende fire potter, nævnt 1862.
Oblatæske, 1900rne?, af tyndt, forsølvet metal, ustemplet, oval, 4,5 cm høj og 13 cm lang; låget let hvælvet.
Fig. 15a-b. Mariafigur, fra 1400rnes slutning, fra †korbuekrucifiksgruppe. For- og bagside (s. 4321). NE fot. 1994. – Figure of the Virgin Mary from a rood †Crucifixion group. Front and back. From the close of the 15th century.
Vinskummeske, 1903, stemplet »AF« for A. Fieron samt Københavns bymærke.
Alterstager. 1) (Fig. 13), 1863, omstøbt af nogle ældre †stager, der ønskedes fornyet med enten lys eller lamper. 35 cm høje incl. den store, profilerede og påskruede lyseholder. Lille, profileret fod med skaft bestående af baluster under højt, konisk led.
*2) (Fig. 16), 1500rne, af malm. Den svære stage er ialt 37 cm høj medregnet det ene bevarede, korte ben (5 cm højt) af de tre, som stagen har hvilet på. Det rundede fodled har to øvre, skarpkantede led, der formidler overgangen til skaftets modstillede, koniske led, adskilt af midtring ledsaget af småstave. Den høje lyse-skål har øvre, glat bælte; indvendig i dennes bund ses en gammel træprop, hvori rektangulært hul, antagelig til en lysetorn. Stagen er formodentlig identiske med den ene af »et par gamle lysestager« nævnt i inventariet 1661. Siden 1864 findes den i Nationalmuseet (inv. nr. 21501), hvortil den blev overdraget fra Frederik VII s oldsagssamling på Fredensborg.
Syvarmet lysestage, fra »Julen 1931«, såkaldt Titusstage; på nederste fodled graveret skriveskrift, jfr. ovenfor, og »Thi evigt nu skinner Livets Lys« etc.
†Alterbog, nævnt 1682.
†Messehagler. 1681 fandtes en hagel, svarende til †alterklædet, af brunt fløjl med guldkniplinger. Ifølge inventariet var den sammen med en †alterdug med kniplinger foræret af Anna Cathrine Normann, enke efter Johan v. Vittinghof til Lønsgård. 1716 var haglen vistnok ligesom †alterklædet af »blommet«, rødt fløjl. 1722 beskrives den som værende af rød atlask med sølvkniplinger, ligesom †alterklædet, begge dele »så godt som bortslidt«. 1725 var den derimod af »blommet« fløjl med sølvgaloner. 1858 var anskaffet en rød fløjlshagel med »forgyldt brodering«.
Alterskranke, 1863, bestående af høje, drejede balustre, der fremtræder i træets farve; håndlistens flade overside har buet forkant og herunder tværriflet liste. Opstillet i stor halvrundbue foran alteret.
Døbefont (fig. 17), romansk, af granit, kummen af finkornet grå, foden af grovkornet, rødlig; ialt 86-88 cm høj. Den store, kedelformede kumme, 75-76 cm i tvm., har flad mundingsrand, langs forkanten ledsaget af en grov tovstav, stedvis læderet. Skaftet er ganske lavt, med en tyk cementkitning til fodmonolittens øvre rundstav. Fodens kvadratiske granitblok har en usædvanlig dekoration, på hjørnerne vinkelstillede, let konkave og rundbuede arkader på spinkle stave; sidefladerne herimellem har en let øvre runding. Flere skår og behugninger ses både på kumme og fod. – I perioden 1722 til 1747 meddeler kilderne, at kirken ingen font havde. Først 1862 har man kendskab til en font, idet man da ønskede, at den skulle flyttes tæt hen til den øverste fruentimmerstol; den var da marmoreret. 1889 og endnu 1902 stod den delvis indmuret i triumfbuens nordre vange,50 o. 1920 flyttet ud herfra (jfr. fig. 6), nu opstillet i skibets nordøstre hjørne.
Fig. 16. * Alterstage af malm, fra 1500rne nu i NM (s. 4320). H. Wichmann fot. 1995. – * Altar candlestick of bronze, from the 16th century, now in NM.
Dåbsfad, af messing, under bunden indprikket: »Linnerup Kjirke 1871«. 41 cm i tvm., med skrå, 7 cm bred fane med ombukket rand. På fanen graveret fraktur: »Lader de smaa Børn komme til mig, Mrc. 10,14«. – 1747 fandtes intet dåbsfad, men 1829 behøvede †»døbefadet« forbedring. Det var muligvis identisk med det, der 1862 karakteriseredes som et »simpelt tinfad«.
Dåbskande, o. 1916, af messing, 27,5 cm høj, svarende til bl.a. den i Voerladegård (s. 3864). †Dåbskande anskaffet 1863.
Fig. 17. Romansk døbefont (s. 4320). NE fot. 1994. Romanesquefont.
Mariafigur (fig. 15a-b), fra †korbuekrucifiksgruppe, fra 1400rnes slutning, af eg, 69 cm høj. Maria står på et lille, afrundet jordsmon med de foldede hænder holdt op foran brystet. Hovedet hælder en anelse mod højre. Den fyldige ansigtsoval har træk, der er delvis forvanskede ved en sekundær staffering. De let skrå øjne har ret små øjensprækker, næsen er lang og lige, munden lille og lukket. Hun bærer hovedklæde, der ved siderne er delvis dækket af den folderige, fodlange kappe, hvorunder den ene spidse skosnude ses. Den fodside kjole, med trekantet halsudskæring, falder i lige folder, blot med et enkelt rudeformet knæk. En udboring i issen går skråt bagud, hvor den er ført hele igennem. Figurens bagside (fig. 15b) er hulet med tydelige huljernsspor, sidefladerne er glatte med huller til dyvler (træ ses i et hul) til fæstnelse af en bagplade. Den nyere staffering omfatter rødbrunt på kjolen, med gul halsbræmme, gråt på hovedklædet, kappen sort. Karnationen er lysbrun med mørke øjendetaljer. Under kappens sorte farve anes blåt. – 1877 og endnu 1911 lå figuren på loftet (jfr. s. 4318), men antagelig kort her-efter hentet ned i kirken; nu anbragt på skibets vestvæg over døren.
Fig. 18. Salmenummertavle, 1905, dekoreret af Frantz Hansen (s. 4323). NE fot. 1994. – Hymn board 1905, decorated by Frantz Hansen.
Prædikestolen (fig. 20), antagelig fra 1725-50, af eg, repræsenterer med hensyn til konstruktionen en overgangsform til 1700rnes snedkerarbejde. Den har fire høje og smalle fag samlet af lodrette brædder, hvorpå inddeling i frise, storstykke og postament er dannet ved listeprydelser. Derimod er bevaret den ældre traditions hjørnestolper med foranstående dobbeltsøjler mellem glatte fremspring i frise og postament. Både de afrundede kapitæler, baser og prydbælter er ledsaget af bånd med neglesnit. Storfelterne har rundbuede arkader med spinkle profilkapitæler og omløbende lister; kronlisten har tandsnit. Dækpladen er en rekonstruktion fra 1991.
Stolen hviler på en høj snosøjle over en kraftig firfod med skrå, affasede forsider. Stolpen afsluttes af en klods, hvorpå er indskåret »1796«, og som støtter et krydstræ bærende den (fornyede) fyrretræsbund. Stolens østligste søjle er lidt anderledes og slankere, men i øvrigt svarende til opgangens dobbeltsøjler, der muligvis er rekonstruktioner fra nyere tid. Den kraftige mægler er tilsva-rende, blot kronet af en træblok, hvorpå en pæreformet knop med neglesnitskrans. Opgangssøjlerne er måske udført (kort) efter 1846, da den sydvestre »stiver« under opgangen ønskedes fornyet og de tre andre »renskåret« og sat på højere sten. 1862 havde trappen fem trin.
Efter en istandsættelse 1991 står stolen med en staffering udført delvis på grundlag af fundne, ældre farver: Blåt på søjler, cinnoberrødt og grønt på profillister, suppleret med guld på enkelte lister og rødgrå farve på søjlefremspring. I storfelterne fandtes sparsomme rester af maleri, formodentlig fjernet 1897, da stolen skulle renses for maling og bejdses. 1862 var stolen perlefarvet, søjlerne lidt hvidere og felterne marmorerede. 1897 nymaledes med gylden fraktur bibelcitater i frise og postament, henholdsvis fra »Luc. 11,28« og »Rom. 10,8«, genopmalet 1991. Sidstnævnte år maledes nye skriftsteder i storfelterne.
†Prædikestol omtalt 1722 og 1725 som »opmuret afkalk og sten« (jfr. Klovborg, s. 4275).
Fig. 19. Klingpung af kobber, fra o. 1800? (s. 4323). NE fot. 1994. – Collection bag of copper, 19th century?
Stolestader, o. 1960, plane gavle med let buet overkant samt lister til markering af frise. Gråmalet i to nuancer, gulbrun frise. †Stoleværk er tidligst omtalt 1722, da alle stole var »forfaldne og ganske øde«. Antagelig repareret før 1725, da deres tilstand beskrives som god. 1862 var der i skibet otte mandfolkestole og 13 fruentimmerstole, med en indbyrdes afstand af 1 al. 4 tommer; i våbenhuset en bænk ved hver side. Efter skibets ombygning 1866 opstilledes det følgende år16 nye †stole (jfr. fig. 6) af en på egnen udbredt type svarende til bl.a. Ejstrups †stole (s. 4200): Plane gavle med øvre, drejet knop og svejfede sidestykker.
Fig. 20. Prædikestol, antagelig fra 1725-50, bærestol-pen fra 1796 (s. 4322). NE fot. 1994. – Pulpit, probably from 1725-50, the twisted stem from 1796.
Ny armstol til præsten. Den tidligere †armstol (jfr. fig. 6), anskaffet 1863, havde læderbetrukket sæde, fornyet 1895. 1858 ønskedes stolen gjort bredere og forsynet med låge eller gardin. 1862 stod præstestolen ved alterets højre side bag et bomuldsgardin. Året efter ønskedes den flyttet hen bag alteret; samtidig skulle kirkesangeren have plads ved øverste mandfolkestol.
†»Kirkebøsse« af blik, nævnt 1862.
Klingpung (fig. 19), o. 1800?, af kobber, med tovstavmarkeret mundingsrand samt hjerteformet fæstnelsesplade med tap, hvori er indstukket et sortmalet træskaft med inddrejede ringe på håndgrebet. Ude af brug og ophængt på skibets vestvæg.
En gammel, smedet jernnøgle til kirkedøren, 27,5 cm lang. Nu ophængt på skibets vestvæg.
Orgel, 1975, af standardtype, med fire stemmer, bygget af Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl. Disposition: Gedakt 8′, Rørfløjte 4′, Principal 2′, Nasat 11/3; svelle. Gråmalet, med mørkegrå og lysebrun staffering. Anbragt ved vestvæggen ud for søndre stolerække. Indtil 1975 anvendtes et †harmonium.
To salmenummertavler, fra 1905, er formodentlig dekoreret af Frantz Hansen (jfr. oven-for). De er 104 cm høje og har glatte, rundbuede gavle, hvorunder to kolonner med indskudsnumre. Tallene er røde på hvid bund, iøvrigt gråmalet i to nuancer. Den ene tavle (fig. 18) har på postamentet et rødmalet Georgskors, på gavlen en syvarmet lysestage mellem døbefont og alterkalk. På den anden tavle er henholdsvis malet en femdelt roset og et Gudslam med glorie, fane og kalk under en regnbue. Ophængt på skibets vægge. †Salmenummertavler. 1888 skulle anskaffes »en større tavle« til ophængning i koret. En tilsvarende erhvervedes i året 1900.
Lysekroner. 1) O.1900, af messing, ganske svarende til nr. 1 i Ejstrup (s. 4201), med otte lysearme hver med to lys, samt otte øvre refleksblomster. Ophængt midt i skibet. 2-4) 1980f., af messing, ens, med to gange seks lyse-arme, hvis inderste slyng ender i støbt dyrehoved med lang, hængende tunge og nakketop, der løber tværs gennem armen og danner lille bue. Ophængt i kor og skib. Lampetter i skibet, fra o. 1960.
Fig. 21. Klokke, støbt 1490(?)antagelig af Peter Hans-sen, fra Flensborg (s. 4324). H. Wichmann fot. 1994. – Bell, cast 1490(7) probably by Peter Hanssen, Flensborg.
Klokke51 (fig. 21), 1490(?), rimeligvis støbt af den produktive klokkestøber Peter Hanssen fra Flensborg. 79 cm i tvm. Om halsen en toliniet indskrift med reliefminuskler mellem rund-stave: »anno.domini.mcdxc.de (ci)mo : ihesvs . nasarenvs . rex . ivdeorvm . ihesvs . maria . anna. thenne . klock . er stept . gvd : / til . lof: oc . sanete . per . til (l)indrop . kirki(!). alpha . et . o . devs . et . homo . o . rex . glorie . xpe . veni. cv(m) . pace . ame(n).« (I Herrens år 1490, i den 10. (måned?). Jesus af Nazareth, jødernes konge. Jesus, Maria, Anna. Denne klokke er støbt Gud til lov og S. Peter til Linnerup kirke, alpha og omega, Gud og menneske, o, ærens konge, Kristus, kom med fred, amen). – Over slagkanten er tre skarpkantede stave. Hankene har udvendigt grove, dobbelte tovstave. Ny knebel.
1661 hang klokken i »tårnet« (jfr. s. 4311). 1674 lod præsten den på egen bekostning nedtage, eftersom tårnet ikke kunne tåle, at der ringedes med den. I stedet blev den 1674-75 ophængt i et nybygget »klokkehus« på kirkegården,24 dvs. i en †klokkestabel (jfr. s. 4310). 170817 blev klokken atter nedtaget, fordi klokkehusets tømmer var forrådnet. 1831 skulle klokken »bebindes med aksel«. 1862 hang den i et klokkehus eller stillads ved kirkens østende, nu ophængt i tårnet fra o. 1866.
Klokkestol, fra o. 1866, affyr, til én klokke.
GRAVMINDER
Fig. 22-24. Støbejernskors. 22. Nr. 3, over Ane Kirstine Andersdatter, †1865. 23. Nr. 4, over Jørgen Jensen, †1872. 24. Nr. 6, over Marie Jensen, †1888 (s. 4325). NE fot. 1994. – Crosses of cast iron. No. 3, to Ane Kirstine Andersdatter, died 1865. No. 4, to Jørgen Jensen, died 1872 and no. 6, to Marie Jensen, died 1888.
Kirkegårdsmonumenter, af støbejern. 1) (Fig. 25), o. 1857, over »Maren Kabell, født Laurberg. I 41 Aar Sognepræst Kabells trofaste Hustrue, død 1856. – Andreas Løvenhertz Kabell. I 43 Aar Sognepræst for Linnerup og Hammer Menigheder, død 1857«. Reliefindskrift med gotiske trykbogstaver på de to sider af en opslået bog, 55,5×65 cm, udført i støbejern. Bogen er lænet op ad granitsoklen til et latinsk, glat støbejernskors, 77 cm højt. I korsets krydspunkt et relief af en sommerfugl. På jorden foran ligger to ovale støbejernsrammer, 89×59 cm, helt fyldt af vedbend. Et støbejernsgitter i gotisk stil omslut-ter gravstedet nordøst for kirken.
Fig. 25. Kirkegårdsmonument af støbejern, kors, bog og gitter, fra o. 1857, for sognepræst Andreas Løvenhertz Kabell, †1857, og hustru Maren Kabell, †1856 (s. 4324). NE fot. 1994. – Churchyard monument of cast iron, cross, book and lattice,from c. 1857, to the parish priest A. Løvenhertz Kabell, died 1857, and his wife Maren Kabell died 1856.
Støbejernskors nr. 2-6 alle henstillet på samme gravsted nordøst for kirken:
2) O.1862, over Pouline Svenstrup, f. i Hjortsvang skole 17. febr. 1859, død smst. 21. nov. 1862. Indskrift med reliefkursiv. 72,5 cm højt støbejernskors med hjerteformede korsarmsender. Forneden på korsstammen støbermærket »M&J« for Møller og Jochumsen, Horsens jern-støberi.54 På granitsokkel. Syd for kirken.
3) (Fig. 22), o. 1865, over Ane Kirstine Andersdatter, f. i Lehnsgaarde 10. maj 1798, død smst. 16. febr. 1865. Indskrift med reliefkursiv. 109 cm højt. Korsarmene afsluttes af konkavt indskårne buer, og her indenfor ses relieffer af, foroven, sammenlagte hænder, til siderne symmetrisk og stiliseret plante, nederst et anker (omtrent svarende til kors i Tyrsting (s. 3986, nr. 1)).
4) (Fig. 23), o. 1872, over Iørgen Iensen, f. i Hjortsvang 8. febr. 1795, død smst. 26. dec. 1872. Indskrift med reliefkursiv. Det 105 cm høje kors,55 svarende til et på Ring kirketomt (s. 4007), har klokkeformede korsarmsender med relieffer som på kors nr. 3.
5) 0.1878, over Karl lensen, f. i Lensgaarde(!) 12. juli 1859, død smst. 30. aug. 1878. Indskrift med reliefkursiv. 101 cm højt, svarende til nr. 3, ligeledes reliefferne på tværarmene, foroven dog en stor sommerfugl.
6) (Fig. 24), o. 1888, over Marie lensen, f. i Hjortsvang 18. sept. 1851, †18. sept. 1888. Indskrift med reliefversaler. 87 cm højt, med bred, hulet kant omkring korset og de store, trekløverformede korsarmsender.